Min Amanda var fra Kjerteminde

    C                    C
Min Amanda var fra Kjerteminde
       G7                  C
og hun kom til København i fjor,
      C                 C
sikke hendes øjne kunne skinne,
       G7                  C
hendes tænder var som perlemor.
        F                         C
Hun var slank og rank, og jeg vil anta´,
      D7              G7
cirka tyve tommer i figur.
       C                 C
Og jeg gik på livet med Amanda,
       G7                    C
hver engang hun havde udgangstur,
        C                 C
ja, jeg gik på livet med Amanda,
       G7                    C
hver engang hun havde udgangstur,


Skæbnen kommer, når man mindst den venter,
hør nu bare, hvad der mig er hændt:
Sidste søndag traf vi en bekendter
og Amanda sa´ han var student.
Med et smil tog han sin hat galant a´
og Amanda smilede igen.
/:Og så præsenterede Amanda
mig studenten som en barndomsven:/

Og vi fulgtes ad til Esplanaden,
det var lummervarmt den formiddag;
og ved pavillonen spurgte raden
om vi sku´ et lille bæger ta´,
og da just der var en tom veranda,
og som sagt det var et dejligt vejr,
/:blev vi herrer enig med Amanda
om at ta´ den lille genstand der :/

Efterhånden fik vi no´et at drikke,
jeg kan ikke huske, hvad vi fik,
men jeg husker nok, at jeg fik hikke
og gik udenfor et øjeblik.
Men da jeg kom ind igen, jeg fandt a´,
der var ganske tomt ved vores bord,
/:der var ikke skygge af Amanda,
af studenten heller ikke spor:/

Ak nu er min lykkestjærne dalet,
ranet af en medicinsk student,
han er på Kommunehospitalet,
og derinde er jeg ikke kendt.
Derfor spø´r jeg, tror De det er sandt a´
læger over kød og blod har ret?
/For når jeg så hitter min Amanda,
er hun ka´ske lavet til skelet:/