God morgen skøn jomfru

    F                        C     F
God morgen skøn jomfru, hvor morer De Dem da?
   F                         C
Ja tak så, hr. løjtnant, jeg morer mig ret brav.
    Bb                F
Dilidum, dilidum, dilidum, dilidum.
   C7                        F         C   F
Ja tak så, hr. løjtnant, jeg morer mig ret brav.


Så kom da den jomfru, som aftalt nu var.
Hun spurgte da nu straks, om hr. løjtnant hjemme var.
Dilidum . . . 
Hun spurgte da nu straks, om hr. løjtnant hjemme var.

Den løjtnant er ej hjemme, for tid´n er han på vagt,
vil jomfru´n tøve lidt, så kommer han vel straks.
Dilidum . . . 
Vil jomfru´n tøve lidt, så kommer han vel straks.

Nej hverken så tør jeg for fader eller mor
ej heller så ved jeg hvor løjtnanten bor.
Dilidum . . . 
Ej heller så ved jeg hvor løjtnanten bor.

Han bor i riddergården, som han har boet før,
tre trapper opp´ på loftet, der er hans kammerdør.
Dilidum . . . 
Tre trapper opp´ på loftet, der er hans kammerdør.

Den løjtnant kom hjem og var ivrig i sit sind,
skønt han dog bød jomfruen at træd´ i salen ind.
Dilidum . . . 
Skønt han dog bød jomfruen at træd´ i salen ind.

Så tog han op af lommen en mark eller to,
så spurgte han skøn jomfru, om han ku´ hende få.
Dilidum . . . 
Så spurgte han skøn jomfru, om han ku´ hende få.

Nej tusind tamme djævle om jeg det gøre vil, 
men gi´r du en rigsddaler, som jeg har fået før.
Dilidum . . . 
Men gi´r du en rigsddaler, som jeg har fået før.

Så tog han op af lomme en daler så blank,
ja, hun tog op i særken, og det gik nok så galant.
Dilidum . . . 
Ja, hun tog op i særken, og det gik nok så galant.

Den vise den er digtet af mig, en jomfru skøn,
som bor i Holmens gade, der tjener jeg min løn.
Dilidum . . . 
som bor i Holmens gade, der tjener jeg min løn.