Det skæve ottetal

   G             G            D7              D7
Se jeg er nummer otte, kun et nummer blev mit kald,
    G                G                A7         D7
Som tjener bli´r jeg altid kaldt ”det skæve otte tal”,
   G            A7           D7            Hm
Forleden kom en herre og han drak en del Absint,
    A7             A7      D           D7
Han drak så tæt at jeg fik hentet en betjent.
  Am              D         G             Em
Betjenten sa´ til manden da denne faldt omkuld,
Am7           D6          A7               D7
”Hvem er det? Hvem er det som der drak Dem fuld?”
G   G     D7           D7        D7         G    
 Det skæve ottetal som er reserveoverkelner her i ”National”,
    G             G       G      D            D7 
Men blot fordi en mand er fuld behøver han jo ej,
   E7         A7         D7            D7
At råbe op om ottetaller når han mener mig.
G         D7           D7              D7          G           G
Det skæve ottetal, det er mit øgenavn, men det ka´ gøre mig så gal,
   G                   G               Am                  Am
Og bli´r jeg spurgt om det er sandt så si´r jeg – ”næh la´ vær´,
D7          D7       G      G     G 
Det er ikke mig, som har serveret der”.

På det ”Kong´lige” er de bedste skuespil´re gå´et
”Aladdin” sku´ ali´vel op så det gjor´ikke no´et.
Johannes Poulsen hamstred´ blot statisterne en mass,
Og lod dem spille fyrster på vor skueplads,
Men tænk Dem så i går sa´ en mand med skræk og vånd,
”Hvem er det ? Hvem er det som spiller lampens Ånd?”
Det skæve ottetal som er reserveoverkelner her i ”National”,
Men blot fordi jeg var en ånd behøver folk jo ej,
At råbe op om ottetaller når de mener mig.
Det skæve ottetal, det er mit øgenavn, men det ka´ gøre mig så gal,
Og bli´r jeg spurgt om det er sandt så si´r jeg – ”næh la´ vær´,
Det er ikke mig, som har serveret der”.

Nu er jeg blevet Bolschevik, ja jeg er meget vild,
Jeg læser ””Klassekampen” til min morgen-spegesild.
Ved sidste Bolschevikker-fest bar jeg den røde klud,
Og en betjent fik klø til han var tværet ud.
Betjenten lå på gaden da hans kolleger skreg,
”Hvem er det ? Hvem er det som har tæsket dig?”
Det skæve ottetal som er reserveoverkelner her i ”National”,
Men fordi at en betjent får klø behøver han jo ej,
At råbe op om ottetaller når de mener mig.
Det skæve ottetal, det er mit øgenavn, men det ka´ gøre mig så gal,
Og bli´r jeg spurgt om det er sandt så si´r jeg – ”næh la´ vær´,
Det er ikke mig, som har serveret der”.

Se kongen holdt en større fest, da Mannerheim han kom,
Jeg måtte pænt som lejetjener gå og byde om,
Og de blev for´graferede i gruppe billede,
Og kongen selv i midten smukt sig stillede,
Men da han så på pladen sa´ han til sin lakaj,
”Hvem er det ? Hvem er det som står foran mig?”
Det skæve ottetal som er reserveoverkelner her i ”National”,
Fordi jeg kom på billedet behøver han jo ej,
At råbe op om ottetaller når de mener mig.
Det skæve ottetal, det er mit øgenavn, men det ka´ gøre mig så gal,
Og bli´r jeg spurgt om det er sandt så si´r jeg – ”næh la´ vær´,
Det er ikke mig, som har serveret der”.

Jeg kommer rigt´nok mange fine steder det ved Gud,
I går var jeg til selveste grev Moltke lejet ud,
Og vi fik rigtig mange retter båd´ stor´ og små,
Til sidst så ville greven på ”vist sted” gå,
Men døren den var låset og greven råbte bleg,
”Hvem er det ? Hvem er det som kom førend mig?”
Det skæve ottetal som er reserveoverkelner her i ”National”,
Det var hans søn som saé det, ja men han behøver ej,
At råbe op om ottetaller når de mener mig.
Det skæve ottetal, det er mit øgenavn, men det ka´ gøre mig så gal,
Og bli´r jeg spurgt om det er sandt så si´r jeg – ”næh la´ vær´,
Det er ikke mig, som har serveret der”.

Jeg kender såd´n en yndig pige i den indre by,
Jeg var der på besøg i dag for hun var blevet syg,
Ja, det er rigt´nok synd at hun er kommet galt af sted,
Så derfor tog jeg fire tulipaner med, 
Men pluds´lig spurgte mo´ren med en stemme klokkeklar,
”Hvem er det ? Hvem er det som er barnets far?”
Det skæve ottetal som er reserveoverkelner her i ”National”,
Men fordi en pige ska´ ha´ små behøver hun jo ej,
At råbe op om ottetaller når de mener mig.
Det skæve ottetal, det er mit øgenavn, men det ka´ gøre mig så gal,
Og bli´r jeg spurgt om det er sandt så si´r jeg – ”næh la´ vær´,
Det er ikke mig, som har serveret der”.