Ræverødt var håret på min flamme

tilsendt af Kurt Schouenborg


C                         G7                            
Ræverødt var håret på min flamme                                                                            G7                         C
skæve ben og rynket ansigtshud                  
C           C7        F
og i munden, fire gule tænder
      G7                   C
sådan så min første flamme ud.


Og på ryggen havde hun en pukkel,
så hun lignede en dromedar;
folk de kaldte hende for en knukkel,
det var synd,- for hun var ellers rar.


Men så slog hun op med mig,den taske,
jeg alene må i verden gå;
jeg har ingen venner, ud’n min flaske,
- ingen kan min store tørst forstå.