Den skinhellige munk

I Løgum kloster boede der
en munk så mild og from,
med øjne blå og munkekrans
og særk om tykken vom.
Han dyrked´ majs og bønner
i klost´rets urtebed
/:persillerod og timian
og hvad det ellers hed :/

Han læste mangt en lærebog
i klost´rets bibliotek
hvor salmevers og helligord
er sat i kartotek.
Så derfor hvis du spurgte ham
så fik du ren besked
/:om kvindfolk og om brændevin
og ægte ærbarhed :/

Men ak! den blide broder,
der ikke kendte skam
han klædte sig om natten
i klør og ulveham
for tænk! han gik i søvne
når klokkens slag slog tolv
/:at søge kys og kvindefavn
og druk og alkohol :/

Da sneg han sig i søvne ind
til smedens fæstemø
og hun bød den munk på brændevin
og smedens slemme klø.
Så gik han til Lovise
hun havde rosenkind
/:med glædessmil og vellyst
hun lukkede ham ind :/

De kyssedes den lange nat
i månens gyldne skær
hun nussede hans munkekrans
med hvide jomfrutæ´r 
og råbte så til munken,
der var i søvnens land
/:"Åh, smid dog særk og salmebog
og bliv min ægtemand :/

Med skræk og gru i munkesind 
han fór til præstens tøs,
men degnen han lå i sengen
så fanden han var løs.
Den stakkel løb, og degnen med
ud over stok og sten,
/:men grinte da han pluds´lig så
de tynde munkeben :/

Så vil du stjæle pigekys
og syndig romantik,
jamen da skal du bare lade som om
du i søvne gik.
Den fromme munk han vidste selv
han gik ad hellig vej,
/:for alle ved jo godt at den
der sover synder ej :/


Becifringer (4/4):

-  /C          /
-  /G7         /
-  /F    C     /
-  /D7   G7    /
-  /C    G7    /
-  /C    F     /
-  /C    C     /
-  /G7   C     /
-  /C    C     /
-  /G7   C     /