Min tante hun er.....

Den sang vi ofte som barn, 

jeg aner ikke hvor den kommer fra. 

Men den er dejligt skør, især versefødderne.



    

    

    

    C         C        G7       G7
Min tante hun er så forfærdelig rar,
    G7         G7   C      C
hun spiller så ofte på sin guitar,
    C         C         G7        G7
hun spiller i solskin i regn og i blæst,
    G7         G7       C           C
hun spiller så ofte til livsglædens fest.

Omkvæd:
C         C         G7       G7
Bim, bimmelim, bimmelu-la-la lej
G7        G7        C        C
Bim, bimmelim, bimmelu-la-la lej
C         C         F        F
Bim, bimmelim, bimmelu-la-la lej
       G7        G7        C
put en fem-øre i lommen på mig !



En dag i vor kælder et vandrør sprang,
og vandet det sivede ud i vor gang,
men tante var ej bange, i vandet hun sprang,
med guitaren om halsen hun svømmed´ og sang.
Omkvæd: Bim, Bimmelim ....

En dag var der ild i det hus hvor vi bor,
og Falck kom og fired´ os ned i en snor.
Vi tro´de at tante var indbrændt,
men oppe ved skorstenen sad tante og sang.
Omkvæd: Bim, Bimmelim ....

En dag var vi ude og ro i en båd,
og tante sad jo og gjorde sig kåd,
og båden den vipped´ - og i vandet vi sprang,
men oppe på kølen sad tante og sang.
Omkvæd: Bim, Bimmelim ....

En morgen vi vågned´, var tante død,
og skulle begraves i jordens skød.
Da toget med kisten sig satte i gang,
sprang tante op på låget og sang.
Omkvæd: Bim, Bimmelim ....